I Odense blev der fredag den 19. juni afholdt trend-dag. De som havde været ude og hente inspiration gennem foråret, holdt et oplæg. Kasper, som sammen med Birgitte, Kim og Stian havde været til møbelmesse i Milano, fortalte om trends og tendenser fra messen. Dorthe, som sammen med Anna havde været i Amsterdam, fortalte om oplevelser derfra. Derudover fremviste hun sin egen og Annas serie af madbilleder. Billeder som blev skudt efter de kom hjem og tog udgangspunkt i de oplevelser de havde haft i Amsterdam. Birgitte fortalte om trends fra Formland-messen og PEJ-seminar. Hun havde opbygget små stande som symboliserede de forskellige retninger. Standene står stadig på studiet i Odense, hvis interesserede skulle komme forbi.
|
|
|